Legeskulpturer i Sydhavnen

 

Bavnehøj Hallen ligger på Enghavevej i Københavns sydvestkvarter. Placeringen og omgivelserne har givet inspiration en kreativ og næsten skulpturel legeplads, der er skabt i et tæt samarbejde mellem Uno og landskabsarkitekterne.
 
"Det var rart at have en kompetent samarbejdspartner, der kunne føre vores ideer ud i livet og samtidig sørge for, at legepladsen også rent sikkerhedsmæssigt lever op til de gældende standarder og regler," mener Peter Juhl, landskabsarkitekt MDL, PLR samt ejer og leder af Opland Landskabsarkitekter. "Det var vores vision at skabe nogle unikke legeredskaber i stål, som skulle lakeres stærkt røde. Det sørgede Uno for blev lavet på den helt rigtige måde."
 
Med den smukke, gennemarbejdede plads har området omkring Bavnehøj Hallen fået et markant samlingspunkt, der både kan bruges af børn, unge og tilskuerne i pauserne, når det lokale håndboldhold spiller kampe i hallen. Udover hallen er der også multibaner og et friluftsbad på stedet, ligesom en børneinstitution – Remisen – med sit navn fortæller, hvad området oprindeligt blev brugt til.
 
"Ja, der været en remise på området og en del mindre industri, så for os var det helt naturligt at skabe noget unikt, der knytter an til denne historie i stedet for at stille standardredskaber op på pladsen. I vores øjne har pladsen fået det rette industrielle og næsten skulpturelle præg, som vi efterstræbte," mener arkitekt Peter Juhl.
 
Udfordrende legemuligheder
Redskaberne er som nævnt udført i stål og lakeret røde som signalfarve. Den fungerer godt for så markant en plads og refererer desuden til den røde farve i håndboldklubben Ajax' logo. Der findes både balancebomme, et arrangement med trin, en cylinder med huller i forskellig størrelse samt en stor ring, der også egner sig til klatring.
 
Peter Juhl: "Hele området er udviklet til sport, og en institution som Remisen har leg, fysisk udfoldelse og koordination som idegrundlag. Derfor har trappetrinene i det ene af vores redskaber forskellig afstand, så de er svære at klatre op ad. Balancebommene har forskellig højde fra jorden, og hullerne i cylinderen er forskellige. Så redskaberne er ikke kun tænkt som skulpturer, men også som reelle udfordringer at lege på."
 
For arkitekterne var det også vigtigt, at anvendelsen rakte ud over de mindste børn. "De unge må da gerne komme her og hænge ud om aftenen, så det bliver et attraktivt byrum, ligesom Ajax' tilskuere som nævnt gerne må bruge det i pauserne, når første halvleg skal diskuteres. Pladsen inviterer til ophold, og den er afgrænset fra p-pladsen med nogle betonelementer, der vrider og drejer sig dekorativt," fortæller Peter Juhl.
 
For at fremhæve de røde legeredskaber bedst muligt uden at gå på kompromis med sikkerheden, er der valgt et gråt faldunderlag i gummi til pladsen ved Bavnehøj Hallen.
 

 



Se galleri
  • Katalog

    Katalogbestilling

    Her kan du GRATIS bestille vores mange kataloger fyldt med inspirerende billeder.

    button more
Vil du vide hvad tingene koster, så se mere om vores priser her.
image