Unikt byrum ved Carlsberg


Arkitekt: Keinicke & Overgaard Arkitekter

En af ideerne bag byudviklingen i det centrale og meget store område er etableringen af midlertidige byrum. Tanken bag netop dette rum er at inspirere mennesker til at bevæge sig og udfordre sig selv og hinanden. Arkitekterne Keinicke & Overgaard har sammen med kulturdesignbureauet UIWE fundet en meget utraditionel måde at gøre det på.

Halvtaget er godt 1000 kvm stort og befinder sig fem en halv meter over jorden. Ikke mindre end 3300 kraftige reb er hængt ned fra halvtaget og danner en labyrint med skulpturelle kvaliteter. Der løber en sti gennem rebskoven, som også bliver lyst op af fem projektører i forskellige farver.

Man kan vælge bare at skyde genvej under halvtaget, hvis man kommer fra Enghave Station. Men man kan også svinge sig i dem, lege blandt dem eller bare nyde synet af denne rebskov af enorme dimensioner. Det er både en labyrint for de legesyge og en æstetisk øjenåbner for områdets gæster.

UNO har leveret reb og ekspertise til udformningen af byrummet i Carlsberg Byen. Det er Lokale- og Anlægsfonden, Realdania, Københavns Kommune og Carlsberg, der tilsammen er bagmænd for de midlertidige byrum. Og hos UNO er vi naturligvis glade for, at de visionære folk har taget leg alvorligt.

Fotograf: Anders Hvid



Se galleri
  • Katalog

    Katalogbestilling

    Her kan du GRATIS bestille vores mange kataloger fyldt med inspirerende billeder.

    button more
Vil du vide hvad tingene koster, så se mere om vores priser her.
image