Pannabane

Er du også bidt af fodbold, og ville få spillet endnu mere hvis du ikke samle et helt hold og have en bane til rådighed hver gang? DGI Underground lancerer nu Panna Street Soccer-turneringer over hele landet. UNO har selvfølgelig leveret banerne.

Panna er en kamp over tre minutter, hvor det handler om at lave flest mål eller endnu bedre lave en tunnel på din modstander. En tunnel kaldes en panna og er det ultimative og mest prestigefyldte mål med spillet, da det resulterer i at du vinder kampen på knock out uanset stillingen.

Panna spillet er gennem årene blevet yderst populært, og nu introducerer DGI for alvor spillet over hele landet. Banerne er udviklet af UNO specielt til DGIs Panna Street Soccer-turneringer.

Panna-spillet blev opfundet i Hollands gader af unge, som elskede at spille fodbold, men ikke altid kunne samle hele hold eller havde nok store baner at spille på. I stedet fik de ideen til at spille på gaden en mod en og to mod to, hvormed formatet Panna knock out turneringer opstod. Da spillet bringer mennesker sammen på meget lidt plads, har det i årevis bidraget til integration i de hollandske storbyer.

Panna har de senere år spredt sig til resten af Europa, hvor unge har taget spillet til sig. Derfor var det naturligt for UNO at følge trenden og introducerede banerne til Danmark med stor succes.

Spillet har i dag en stærk kultur omkring sig og en stærk tilstedeværelse online med mange communities, der hædrer spillets stjerner og udveksler stilarter og tricks. DGI Undergrounds Facebook side, facebook.com/dgistreetsoccer med alt om panna, giver en indikation på den popularitet spillet oplever i Danmark med en tredobling af antal likes på bare et år til i dag over 10.000 likes

DGI Underground har over de seneste to år promoveret panna i Danmark bl.a. i samarbejde med Københavns kommune og spillet er for alvor slået igennem ved events og workshops med besøg af verdensstjerner fra Holland, Belgien og Frankrig. Her er hundredvis af børn og unge blevet fascineret og inspireret af det artistiske spil og i dag kan Danmark bryste sig af at have enkelte spillere i verdenseliten. De danske stjerner fungerer også som DGI Undergrounds amabassadører for panna i danmark.

Målet denne gang er for alvor at udbrede panna-spillet til hele landet ved at afholde panna workshops og supereventet Danish Street Cup med stop i elleve danske byer.

DGI Underground ser frem til at levere din Panna-bane fra UNO sammen med et åbningsevent og undervisning, der sikrer pannabanens popularitet fra dag et.