Rådgivningsprocessen

1. Kundens behov

UNO arbejder altid ud fra kundens individuelle ønsker og behov. Vores konsulenter er særligt uddannet til at analysere og fastlægge kundens egentlige behov. Vi lytter, udfordrer og konkluderer altid på kundens ønsker. Det første møde med kunden starter som regel på legepladsen, hvor vi tager udgangspunkt i de reelle forhold. Vores fornemste opgave er at sikre, at kunden altid får præcis det de har brug for, hverken mere eller mindre.

2. Projektudarbejdelse

Efter første møde vil vores dygtige konsulenter udarbejde et forslag til det nye legeområde. Vi har værktøj til visualisering af legepladser, der kan designes efter individuelle behov. Vores designere har stor erfaring på området. Også når det handler om at få legearealer til at passe ind i omgivelserne. I denne fase tager vi alt i betragtning; Områdets beskaffenhed, børnenes sammensætning, kundens særlige ønsker, og sammenholder det med den aktuelle økonomi, der er til rådighed i projektet.

3. Projektfremlæggelse

Efter at vores konsulenter i samarbejde med arkitekt, pædagogiske rådgivere og Auto Cad tegnere har beskrevet og tegnet projektet, vil det blive fremlagt for beslutningstagerne. Her vil vi i fælleskab gennemgå det skriftlige tilbud.

4. Beslut ningsproces

Det er en stor og krævende beslutning at investere i nyt legeområde. Der er mange spørgsmål og der skal tages stilling til meget. Her er det vigtigt at kunden tager sig den tid det tager. UNO tilbyder gerne en reference tur, således at kunden kan se produktet i virkeligheden og gerne efter vores redskaberne har været i brug i 5, 10, 15 eller 20 år. Vi har referencer i Kbh. som er over 30 år gamle med samme legeplads.

5. Accept af tilbud

Når beslutningstagerne er blevet enige og giver accept på tilbuddet, vil UNO fremsende en ordrebekræftelse ud fra tilbuddet. Her er alle aftaler beskrevet, såsom antal produkter, priser, levering, opstart og aflevering. Vi gennemgår gerne alle detaljer i projektet så vi sikrer, at alle er enige om hvad projektet indeholder. På den måde undgår vi ubehagelige overraskelser senere i forløbet. Det vigtigste er at kunden præcist ved hvad de får – Det sikrer altid tilfredse kunder!

6. Projektlevering

Ud fra ordrebekræftelsens datoer vil Uno’s faste hold af entreprenører og montører gå i gang med projektet. De er alle særligt uddannet til at arbejde med vores produkter. Vi varetager selv denne uddannelse årligt. Derudover har vores legepladsinspektør ansvaret for kontrol af montørernes arbejde. På den måde sikrer vi altid høj kvalitet i arbejdet – og altid tilfredse kunder.

7. Legeplads gennemgang

Efter legepladsen er monteret, gennemgår vi den for at sikre at alt er som det skal være, og overdrager legepladshåndbogen til den ansvarlige. Håndbogen er elektronisk og indeholder:

· Monteringsvejledning
· Reservedels liste
· TÛV certifikater
· Afleveringsrapport
· Inspektionsrapport
· Vedligeholdelses vejledning
· Garantibevis
· Legepladshåndbogen og gennemgangen af legepladsen er gratis


8. Opfølgning

UNO vil gerne sikre sig at kunden er tilfreds med købet – også på lang sigt. Derfor tilbyder vi en servicekontrakt aftale som indeholder en årlig gennemgang
af legepladsen, hvor kompetente montører vil gennemgå redskaberne og evt. efterspænde dem.